fredag den 24. april 2015

Paradise pt. 1

FØR i læser: Dette indlæg skrev jeg et par uger siden, men har ikke fået færdiggjort det. Da det nu er 3 måneder siden jeg tog til Hawaii, må jeg hellere få fortalt jer om det! Dog vil det tage for lang tid at give jer detaljerede indlæg om alle dagene, så derfor får I et langt indlæg om afrejsen og så vil de resterende dage blive vist som billeder med små beskrivelser. Håber i forstår!
(Opstillingen af billederne i dette indlæg driller, så det ser lidt rodet ud..)


Det var den mest fantastiske uge, hvor jeg havde det virkelig sjovt! Jeg fik især 3 gode venner: Martin (fløj til New York med ham), Anne (havde skrevet med hende i Danmark) og Marie! Vi dannede vores eget "squad", så jeg hang primært ud med dem (derfor er de på de fleste billeder - så er i advaret!)
Vi var en stor gruppe på 45 udvekslingsstudenter fra hele Verden, så det var rigtig cool! Dog snakkede de fleste deres eget sprog, hvilket var virkelig ærgerligt.. Der var flest tyskere, dernæst danskere, franskmænd, italienere og så var der to fra Norge, to fra Finland, en fra Sverige, en fra Tyrkiet, en fra Rusland og to fra Taiwan.
Dagen før:
Jeg havde 2 snedage baade mandag og tirsdag, saa jeg var faktisk ikke i skole 4 dage foer min ferie!! Om tirsdagen tog Michael, Mike (Michael's ven) og jeg op og staa paa snowboard! Det var saa maerkeligt at taenke, at jeg ville gaa fra sne til varme indenfor et doegn!





Onsdag d. 28 Januar kørte Michael og jeg hjemmefra kl. 6.15. Han satte mig af i lufthavnen og så var jeg ellers alene! Jeg fløj til USA alene, da jeg var 14 (med assistance) og så fløj jeg med et par andre udvekslingsstudenter, da jeg skulle til USA i August - dog var det den første gang, at jeg skulle tjekke min baggage ind selv osv. så det var rimelig sjovt.

Da jeg stod ved skranken blev jeg bedt om at betale $50 for min kuffert. Jeg kiggede undrende på damen og fortalte hende så, at det da er gratis at medbringe kuffert? Det var det så ikke, hvilket jeg var rimelig frustreret over.. Det er åbenbart kun hvis man flyver internationalt..
Men ind i lufthavnen kom jeg og jeg fordrev så mine to timer med at gå rundt og købe mad. Jeg havde en lang rejse på 16 timer, hvor jeg først mellemlandede i Houston, TX og dernæst i LA. Heldigvis skulle jeg ikke vente mere end en time i begge lufthavne, så det var dejligt! Da jeg gik rundt i lufthavnene kunne jeg ikke andet end at smile stort, samt grine af mig selv - det var bare så fedt at kunne flyve alene; jeg følte mig så stor haha.

Jeg havde lejet 4 film på min computer, så det var godt tidsfordriv på flyene. Dersværre fløj jeg alene på ALLE flyene, hvorimod de fleste andre udvekslingsstudenter fløj i grupper af 5-10 personer.. (Eller på en af flyene var vi faktisk tre, men vi så ikke hinanden..)















Jeg ankom på Hawaii kl. 21 og blev taget imod med en blomsterkrans. Det var en ung fyr som tog imod os og fulgte os hen til vores guide. Han spurgte frisk om hvor gammel vi troede han var og jeg udbrød "24" - det viste sig, at han var 19 år gammel..

Vi var de første der landede, så vi skulle vente 2 timer på, at det sidste fly ville ankomme. (De var forsinkede). En fransk fyr og jeg valgte at gå hen til det eneste mad sted i hele lufthavnen - Starbucks. Det var rimelig svært at forstå ham, men det var fint nok, da jeg var ekstrem sulten.
Da vi kom tilbage til mødestedet i lufthavnen var et par fly ankommet, så jeg gik rundt og hilste på folk. Det var hyggeligt nok at vente i lufthavnen - dog var alle meget trætte, så vi ville gerne bare i seng! Martin og Anne kom på det sidste fly - det var faktisk virkelig dejligt at se dem og i et sekund gav det lidt tryghed! Det føltes som om, at Martin og jeg lige havde sagt farvel til hinanden i New York's lufthavn et par uger siden og ikke 5 MÅNEDER siden! Det var rimelig vildt!

Vi tog en bus til hotellet og gik så op på vores værelser. De havde allerede delt os ud på værelserne - i nationaliteter, så jeg var sammen med tre andre danske piger: Andrea, Marie og Maria. De var nogle søde piger, men jeg var lidt ærgerlig over at blive sammensat sådan, at vi snakkede dansk til hinanden på værelset.. Vi gik i seng efter at have snakket lidt sammen, da vi var helt smadrede!














Ingen kommentarer:

Send en kommentar