mandag den 26. januar 2015

Ringing in the new year!

Vi har nu efterhånden skrevet "2015" i stedet for 14' i 26 dage, så det er vidst på tide at fortælle lidt om hvordan jeg fejrede mit nytår!

Jeg var lidt forvirret om hvor jeg skulle tage hen, da jeg var inviteret til et par forskellige fester. Jeg endte til sidst med at vælge at tage til Arnoldo og hans brødre's fest.

Mariah og Michael arbejdede nytårsaften, så jeg var alene hjemme hele dagen, hvor jeg bare slappede af. Det var en rimelig mærkelig følelse ikke at fejre det hjemme i DK ligesom jeg plejede med stor middag og massere af fyrværkeri. Jeg modtog snaps hele dagen omkring folk som fejrede nytår, mens  at jeg bare lå og fladede den!

Kl. 16 hentede Michael mig og så kørte vi til Westminster hvor Mariah arbejder. Vi mødtes på "Texas Roadhouse", hvilket viste sig at være en sindssyg lækker restaurant!! Da vi ankom var der en lang venteliste på 3 kvarter, og vi blev lidt nervøse, da jeg jo skulle nå hjem og skifte inden jeg skulle hjem til Arnoldo. Vi valgte at vente og tage chancen og heldigvis fik de plads til os efter 15 minutters tid!!

En sjov ting omkring Texas Roadhouse er, at der er en kæmpe tønde med peanuts når man kommer ind på restauranten! Normen er, at man åbner peanutten og så bare smider skrællen på gulvet! Det synes jeg var rimelig sjovt! Da vi sad ved bordet fik vi brød - men ikke bare hvilket som helst brød; det var deres helt specielle brød med deres helt specielle kanel smør.. Min mund løber i vand bare, at jeg tænker på det!! Wauw det var virkelig lækkert.
Mens vi sad og spiste fik jeg selvfølgelig snaps fra Danmark, da det på det tidspunkt allerede var 2015 derhjemme! Det var ok mærkeligt!


Da jeg kom hjem gjorde jeg mig klar og stylede mig op - på et tidspunkt slog tanken mig, om jeg skulle skrive og spørge om dress coden, men jeg regnede bare med, at den var formal, så jeg gjorde jo selvfølgelig noget ud af mig selv! Da jeg ankom... var jeg lidt chokeret; for ALLE havde "normalt" tøj på - nogle havde endda nattøj på! Og så stod jeg der med krøller og det hele og skilte mig helt ud.. Åh gud hahahaha - Det må man da sige er en bommet af en udveksllingstudent haha.
Jeg valgte bare at grine af mig selv og tænkte: "oh well" og det gjorde jo egentlig heller ikke noget.



Man må godt tage et føler billede når nu, at det er nytår! ;))

Der var massere af mad og vi var en gruppe af 20 teenagere, hvor af 17 af dem var fra Liberty high school og så var der Caitlin, Alessandro og jeg var Century. Vi spillede Mario Cart på wii og jeg kæmpede selvfølgelig hele tiden for ikke at komme på sidste pladsen.. Derudover spillede vi bordtennis, beer pong (men uden øl lol), spillede Cards Against Humanities og snakkede sammen. Da der var et par minutter til at klokken slog tolv, fik vi alle et lille bæger med 12 vindruer i; de symbolerede de 12 næste måneder, og vi skulle så ønske hver gang vi spiste en vindrue. Dette var en Mexikansk tradition, som jeg faktisk synes var rimelig sjov!
Da klokken så slog tolv så vi "the ball drop" på fjernsynet - jeg valgte at hoppe ind i det nye år, da jeg altid gør det i DK og derefter spiste jeg så alle vindruerne!









Klokken 1 blev vi alle hentet og så tog jeg hjem til Caitlin hvor jeg skulle overnatte. Det var super hyggeligt og vi sov indtil kl. 12 den efterfølgende dag.

Det var en god nytårsaften, dog savnede jeg min familie og venner fra Danmark, fyrværkeri, Dronningens nytårstale, 90 års fødselsdagen og alt det andet som hører til! Fyrværkeri er ulovligt i Maryland, så det er kun "specielle" mennesker som har tilladelse til at fyre det af..
Jeg håber, at i alle kom godt ind i det nye år!! :)

So what's up with that board?

Nu har jeg efterhånden været oppe og stå på snowboard 6 gange, så det er vidst på tide for mig at fortælle jer om det!

Den første gang var d. 23 hvor jeg fik lov til at tage fri for skole, så Michael og jeg kunne tage op og stå på snowboard. 

Jeg havde allerede i oktober måned meldt mig ind i ski klubben på skolen, dog startede mit sæsonkort  først d. 1 januar. Jeg havde vidst originalt tænkt mig på at stå på ski, men da Michael så spottede et tilbud som galt før jul, så valgte vi at tage chancen og tage op og prøve snowboard! 
Michael er rimelig pro på ski, men havde kun stået på snowboard en gang, da han var en teenager, så det galt ikke rigtigt... Og jeg har aldrig været på snowboard, så det var fuldkommen nyt for os begge to! 

Der var lektioner en gang i timen, men da vi kom 15 minutter efter en af lektionerne var startet, så valgte vi at gå op på "The Bunny hill" alene. Vi vidste ingenting omkring teknikken osv. så da vi kom hen til liften fik vi et par tips. Da vi kom op på toppen følte vi os ikke sikre på at spænde begge vores fødder fast til brættet, så vi valgte kun at spænde den forreste fod fast og så lade den anden hvile på midten af brættet... Vi faldt og faldt selvfølgelig hele vejen ned af bakken og jeg drejede også rundt, så jeg gik goofy, hvilket jeg ikke rigtigt tænkte over var umuligt, når nu jeg ikke havde begge fødder spændt fast hahaha. 

Da vi kom ned fra bakken gik vi så til en begyndertime og fik alt teknikken på plads. Vi var en lille gruppe af 4, og Michael og jeg var faktisk langt bedre end dem, så dét, at vi allerede havde prøvet en lille smule, måtte have givet os noget selvtillid! Da timen var færdig øvede vi lidt mere på begynderbakken og gik så derefter over på den grønne. 
Vi havde det super sjovt med snowboarding, så vi valgte derfra at fortsætte med det! (Michael ejer faktisk egne ski, men synes faktisk ingengang at ski er sjovt længere!!) 









Det viste sig ikke at være min skyld, at han faldt ned fra liften - han lagde bare skylden på mig hahaha. Men fordi, at han faldt ned blev de nødt til at stoppe liften, så han kunne komme op igen og stå på den næste "vogn". 



Siden da er vi blevet meget bedre! Jeg tager derop med skolen hver fredag efter skole indtil kl. 23, hvilket vi vil gøre i 8 uger. Derudover gælder mit ski pass hver dag fra kl. 16, så Michael og jeg har også været deroppe et par andre gange! 
Lige nu er vi på de blå bakker og det går rimelig godt! Dog er der stadig lidt vej til de sorte haha! Michael og jeg lærte det egentlig rimelig hurtigt og vi er stadig på det samme level, så det gør det lidt sjovere end hvis en af os ikke kunne finde ud af det! 








En gang valgte vi at skifte fra snowboard til ski en aften, da ingen af os rigtigt var i humør til at snowboarde. Det var rimelig spændende for mig at prøve, da jeg kun stod på ski, da jeg var helt lille! Ligeså snart jeg vidste hvad man skulle gøre på skiene, så kunne jeg finde ud af det. Jeg var MEGET overrasket over hvor nemt ski egentlig er i forhold til snowboard, det er faktisk helt vildt! Dog elsker jeg hvordan snowboard udfordrer dig på den gode måde hele tiden.. Man kan ikke bare kigge rundt på folk eller tænke: "nææ, det er et flot træ" (ikke at jeg ville gøre det lol), for så vil man styrte!! (Sådan er det ihvertfald for begynder/medium snowboardere)



Den første fredag med ski klubben var jeg ikke sikker på hvem jeg skulle hænge ud med. "Problemet" er lidt, at det er svært at finde nogle som ligger på samme niveau.. Jeg kunne enten stå sammen med nogle piger som står på ski, men som er virkelig gode eller jeg kunne gå sammen med begyndere.. Så det var lidt forvirrende. Hanna og jeg havde aftalt, at vi ville snowboarde sammen, dog skulle jeg ind efter mit udstyr og hun skulle hente hendes ski pas, så vi aftalte at mødes på et bestemt sted. Jeg kunne så ikke finde hende overhovedet, da jeg var færdig og på det tidspunkt var alle jo allerede oppe på toppen af bjerget! Jeg valgte at gå med Haley og Belle, men da det var Belle's allerførste gang på snowboard ville vi ikke rigtigt komme til at udfordre os selv. Derfor besluttede jeg mig for at gå op på en af lifterne alene og så se, om jeg kunne finde nogle af mine andre venner. I køen til skiliften var der en pige på ski som stod ved siden af mig. Jeg nåede lige at tænke, at det ville være cool, hvis vi faktisk kunne blive venner, da vi så begyndte at snakke sammen. Det viste sig, at hun også var en junior, som var taget herop med hendes venner - de tog også begynderlektioner, så hun valgte også bare at gå op selv. Så vi endte med at stå sammen i 2 timer, hvilket var super sjovt! Hvilket et tilfælde! Jeg har hendes nummer, så nu må jeg se, om vi kan mødes deroppe igen! :)



Senere på aftenen fandt jeg Hanna! 


True facts: I starten har man MEGET ondt! Det er jo basically ligesom en cardiotræning/styrke, så man er til dels øm på grund af det og så til dels øm fordi, at man selvfølgelig falder i starten!! Puha.. Den første gang var det især mine håndled der gjorde ondt, dernæst min balde og lår og en anden gang hele min overkrop, da jeg på et tidspunkt faldt forover og tog fra med min hænder (jeg har desværre stadig ondt i min albue :(. Så konklusionen er, at man ikke skal have en alt for lav smertetærskel, da man altså vil komme ud for nogle slemme fald! Nu hvor vi er bedre, sker de sjældnere, mens de faktisk er voldsommere (det er jo stejlere nu og går hurtigere!). 


Folk at Ski Liberty er kæmpe fjolser.. For er der EN ting der er værre end, at selv være skyld i, at man falder, så er det når ANDRE rammer ind i dig. Puha det kan få mit pis i kog lol. Ej men jeg har nu efterhånden været ude for 3 gange hvor folk ramte ind i mig og faktisk ikke rigtigt sagde undskyld! Og det gør ONDT! Første gang var et af mine første turer hvor en ca. 10 årig pige ramte ind i mig bagfra, den anden gang var jeg ved at spænde min anden fod fast på toppen af bjerget, da en fyr kom bragende ind i mig bagfra!! Hans board skar ind i min lænd, hvor han derefter faldt ind over mig! Der var nogle instruktører sådan lige ved siden af mig på det tidspunkt og de var rimelig chokerede over hvad der lige skete, da de ville hente ski patrol for mig - dog takkede jeg nej tak, da det mere var det blå mærke i ryggen der gjorde rundt end en muskelsmerte eller lign. 
Den tredje gang var i forgårs, da jeg faktisk var på vej ned til at stoppe for aftenen, da en fyr kom med fuld fart og ramte ind i mig, så jeg faldt og slog hovedet ned i jorden. Ihh det er provokerende! Derfor er det virkelig vigtigt at bære hjelm - også selvom man selv er virkelig god, så kan andre folk bare ikke finde ud af det.. 

Det her er faktisk RIMELIG sjovt; da jeg stod på ski for første gang og stod på en grøn bakke gik jeg i starten ikke vildt hurtigt, da jeg var bange for, at folk ville ramme mig. Michael sagde så: "No stop staying that! That won't happen!", jeg svarede så, at det var en løgn, da det faktisk sker af og til. Han trak lidt på skuldrene, men gav mig så ret. Da vi så kom en lille smule længere ned af den grønne var der et sti så man kunne skifte til en blå - Michael stod så ved the cut through imens, at han ventede på mig og imens, at jeg kigger på ham kommer der en fyr på snowboard ræsende ind over Michael's ski, mens at han tog fra på Michael! Vi var begge så chokerede - Michael var sur og jeg kunne ikke andet end at grine og grine; for han havde lige akkurat sagt, at ingen ville ramme os!! 

Fun facts: Jeg har haft det samme board alle 6 gange jeg har været der - jeg har simpelthen bare spurgt efter det, og så har de givet mig det! Jeg har fået et mærkeligt: "hvorfor-er-det-så-vigtigt-for-dig" look, but who cares?? Det føles ligesom at eje sit eget bræt, så det er rimelig cool! 



Jeg har flettet mit hår alle gangene jeg har boarded; man ser ligesom bare lige LIDT mere professionel ud ;)) - første gang vi skulle have lektioner, fortalte en af instruktørerne mig faktisk, at hun regnede med, at jeg var god, da hun så mig.. Så det hjælper faktisk haha! 


En dag hvor jeg gik på toilettet, ville jeg sætte mine vanter på den hylde der er var over toilettet.. JEg stablede vanterne (de blå) ovenpå hinanden og jeg kunne godt se, at de så lidt ustabilt ud, jeg prøvede at rette på dem og så kiggede jeg ellers væk i 2 sek, da jeg så hører lyden "ploop" - og en af mine vanter sejlede så rundt i toilettet. Jeg skyndte mig at tage den op og selvom, at den ikke var våd på indersiden, så har jeg et eller andet med bakterier; så jeg blev nødt til at købe nogle nye vanter. Ikke nok med det, var det faktisk Mariah's vanter som jeg havde lånt, så jeg ikke behøvede at bruge penge på nye vanter; det blev jo så lidt ligemeget haha. Jeg gik ind i den dyre ski shop og spurgte så: "Hey what is the cheapest gloves you got?" - jeg endte med at købe de sorte børnehandsker for $25.. :(


Jeg har stadig massere af gange tilbage, hvor jeg skal snowboarde, så det er jeg meget spændt på! Jeg kan godt lide at stå med mine venner eller Michael og hans bedste ven Mike! 
Snowboarding er altså for sjovt!! :)

fredag den 9. januar 2015

"All I want for Christmas is you"

Glædelig forsinket jul! Ja som i allerede ved, så er jeg dårlig til at opdatere, så det må nok være et af mine nytårsforsætter haha.
Dog vil jeg ikke snyde jer for et juleindlæg, som vil give et indblik i min amerikanske jul (med en lille smule dansk indblandet). Jeg har haft en dejlig december måned, som jeg føler er gået meget meget hurtigt! :O

Vi fik købt et juletræ, som skrevet i mit forrige indlæg, så det fik vi pyntet rigtig fint med en engel på toppen (for det gør man her in the States). Derudover fandt vi også nogle små juleting frem som hjalp med at dekorere huset.




Mine elskede forældre fra DK sendte mig en pakke i slutningen af november med en masse danske julesager; slik, et kalenderlys, ler, lidt dansk julepynt, 2 julestrømper til børnene og et par andre ting.

Da vi købte juletræ fandt jeg et par grangrene, som jeg sneg ind i bilen; dem brugte jeg til at lave en juledekoration! Vi gik på jagt efter den perfekte kurv og så lidt ekstra pynt til dekorationen - og så var det ellers også bare om at komme i gang! Min mor har altid været den der stod for dekorationen derhjemme, mens jeg så på, så det var lidt mærkelig nu at være den som havde ansvaret for den. (Godt nok lavede jeg et par simple dekorationer i de små klasser, men det tæller jo ikke rigtigt!)
Det gik godt, og jeg fik Kelsey og Ryan til at lave nogle små figurer ud af det resterende ler ligesom Luca og jeg plejer at gøre i DK.
Senere på aftenen, da Michael nærstuderede den spurgte han mig et spørgsmål: "Er der en speciel grund til at lyset hælder lidt? Brænder i det på en speciel måde?" - Jeg kunne ikke rigtigt andet end at grine, som et svar... For jeg havde ved uheld sat lyset ned skævt i leret, og nu var det tørt og hårdt!



Grunden til at mine forældre sendte de to julestrømper var fordi, at jeg havde besluttet mig for at lege julemand for første gang i mit liv. Jeg begav mig ud i at prøve at forklare hvordan den danske julemand/hans nisser (elfs) ville tage et smut forbi Eldersburg og putte en lille gave i deres sok hver dag i december. Det var faktisk rimelig svært og en smule nervepirrende, da jeg jo ikke ville ødelægge deres forstilling om julemanden.. Efter at de kom op og skændes om hvem der skulle have hvilken sok (jeg vidste allerede lidt at den ville komme) og endelig blev enige efter meget lang tid, blev de spændte! Ryan fortalte mig glad at han håbede, at der lå en ipad i strømpen d. 1 december. Der måtte jeg så sødt forklare, at en ipad var en meeeeeget stor gave, og det altså er små gaver han giver. "What about an ipod then?" hahaha
Hvad jeg har lært af at lege julemand er, at det er meget arbejde (indkøb og indpakning x50 gaver!), men at det dog bar frugt og var dejligt at se deres smil hver morgen. Der var et par få gaver de ikke var helt tilfredse med (fx en dag gav jeg klodshans til Kelsey og monopoly til Ryan. Kelsey var ked af, at hun havde fået den gave, da hun ikke kunne lide spillet. Jeg forklarede så, at det er familiespil, så det nok var meningen, at hende og Ryan kunne dele deres gaver. Hun sagde så, at det var unfair, at Ryan så havde fået 2 gaver i dag, da hun ikke ville have det; så hun skulle have 3 gaver den næste dag. Lille dejlige Kelsey i en nøddeskal haha).


Jeg bar mig også ud i at lave risengrød, hvilket var et meget spændende projekt i og med, at jeg fuldkommen brændte det på sidste år i Danmark haha. Heldigvis blev det en succes og de kunne allesammen lide det!

Vi fik også sat julelys op udenpå facaden af huset! Vi blev nødt til at bruge en omkring 10 meter lang stige til at komme helt til tops, så det var godt, at ingen af os havde højdeskræk! Michael fik også lavet en krans som vi også hængte op over døren. Det her er vel en rimelig amerikansk tradition - lyskæder. (Selvom der er lys i DK, så er det ingenting i forhold til her!)



 D. 20 december holdte vi en christmas party/julefrokost. Omkring kl. 17 ankom Michael og Mariah's venner og vores naboer. Jeg fik lov til at invitere 2 af mine venner, så jeg valgte at invitere Rachel og Jamie, som jeg blandt andet spiser frokost med i skolen. Vi var omkring 14 voksne og så en masse børn på Ryan og Kelsey's alder som jeg overhovedet ikke har tal på haha.
Vi havde en meget hyggelig aften, og jeg er meget glad for, at vi holdte!


Nogle random screenshout's fra snapchat, som jeg tog den aften

Om søndagen tog Michael og jeg til Columbia mall for at købe julegaver, da jeg overhovedet ikke var begyndt, så jeg var rimelig stresset. Jeg fandt en masse gaver, så det var godt! 

Vi spottede forresten denne lækre kvinde i centeret. Funny facts: det er vinter og sindssyg koldt udenfor, hun gik rundt i en børnebutik og hun gik også rundt med en barnevogn. Jeg syntes, at hendes balder var et meget smukt syn. 
Jeg skulle i skole mandag og tirsdag, men tirsdag fik jeg fri for skole og så valgte Michael og jeg at tage op og snowboarde! Jeg er tilmeldt ski club på skolen, så via. skolen skal jeg 8 gange op og stå på ski med mine venner hver fredag. Udover det har jeg liftkort hver dag fra kl. 16, så jeg kan tage derop så meget jeg vil! 
Jeg vil fortælle om snowboardingen i et indlæg for sig, for det er noget af en oplevelse i sig selv! Hold nu op det er sjovt! 


                                                             
                                                                       Et lille sneakpeak! ;) 

D. 24 december - juleaften: 
Juleaftens dag skete der ikke så meget. Vi slappede af derhjemme og gjorde de sidste juleindkøb til julemaden. Vi tog i kirke til julegudtjeneste kl. 17. 
Da vi kom hjem lavede vi cookies til Santa, hvilket var rigtig hyggeligt og sjovt! Jeg nød at være kreativ med glasuren. 
Om aftenen pakkede jeg mine gaver ind til familien og gik så ned og lagde dem under træet. 

                                                          

Vi spiste også en dejlig frokost på Chili's




Musik i kirken - noget anderledes en salmerne i Danmark! (Nu optog jeg bare en af sangene - men generelt er der meget mere drøn på med 5 sangere og et helt band!)





Kagerne jeg dekorerede


Kelsey's, Ryan's og mine blandet sammen



Kelsey strøg mad ud til julemandens rensdyr, så de kunne finde vej!



D. 25 december - julemorgen: 
Dagen før fortalte Michael og Mariah mig, at de ikke normalt står op kl. 4 eller lign. om morgenen, så det lettede en del. For som mange nok ved er jeg et b-menneske med et stort B! Jeg stod op kl. 8.30 og gjorde mig klar, da vi så alle valgte at gå nedenunder kl. 9 samtidigt. Jeg var rimelig spændt til at se mine gaver, og til at se dem åbne gaverne fra mig! Vi startede med at tømme vores stockings som var blevet fyldt med gaver fra Santa. Jeg fik nogle biograf billetter og et 64 gb memory card til mit kamera. Jeg var lige ved at sige tak for gaverne til Michael og Mariah, men nåede heldigvis at stoppe mig selv, da børnene jo ikke ved hvem de rigtigt er fra haha.
Derefter åbnede vi gaverne under træet og hold da op med gaver! Jeg elskede at se Ryan og Kelsey's ansigtsudtryk, da de så hvad de havde fået - det var virkelig en god oplevelse. Jeg fik igen en masse gode gaver såsom et gavekort til en spa, et gavekort til en neglesalon, et kæmpe amerikansk flag og nogle andre ting. Caroline havde også sendt mig en pakke fra DK, som jeg ventede med at åbne til i dag. Deri var der nogle super skønne gaver og et meget dejligt brev som gjorde mig så glad, at jeg faktisk begyndte at græde!

Resten af dagen slappede vi af igen og børnene legede med deres gaver. Vi lavede også konfekt ud af det marcipan, nougat og chokolade som mine forældre havde sent mig!
Om eftermiddagen kom Michael's mor, og vi spiste så en dejlig middag om aftenen. De havde ændret lidt på den, da de vidste, at jeg ikke var helt vild over thanksgiving maden, så det var sødt af dem!







De næste par juledage slappede jeg af og nød at have fri fra skole. Jeg tog hjem til Delaneys hus, var sammen med Kara, tog til D.C. med Michael, tog ud og skød med Michael (dog skød jeg ikke, da jeg ikke følte mig klar haha), var sammen med Lea og hendes familie i Rockville (jeg kender hendes søster i DK, så det var sådan, at vi lærte hinanden at kende) og så tog jeg også til en batting cage med Hannah, hvor vi øvede på softball.




Hannah og jeg spillede også på nogle maskiner efter vi havde trænet. Jeg var den med flest værdikuponer, da jeg fik 20 i bonus et par gange. Dog ramte hun på et tidspunkt 1000 værdikuponer i bonus, hvilket man ville tro var umuligt.. Vi ventede i mange minutter for dem til at blive printet ud!! 
Fun fact: Hannah's mor er fra Norge, så det var sjovt at snakke omkring Skadinavien med dem!


Lea viste mig en Skandinavisk lille butik tæt på hvor jeg bor. Det er et helt hus som bliver brugt som butik, så det var meget hyggeligt og anderledes. De havde en masse små fine ting med Danmark og vi købte også en pose med Daim. <3 Den butik vil jeg helt sikkert gerne tilbage til! 



Hendes familie og jeg tog alle ud og så lys ved det mormonske tempel. Dog var der ikke ligeså meget som vi havde regnet med, men det var stadig hyggeligt! 

Michael lavede også lækkert sushi en af dagene! 


Jeg vil skrive om nytårsaften samt nytårsdag i et seperat indlæg. :)

2. nytårsdag tog Michael og jeg igen op og stod på snowboard igen, hvilket var super sjovt!
D. 3 Januar var det Kelsey's fødselsdag, så vi tog ud og spiste morgenmad, hvilket var lækkert. Kl. 15 holdte hun en fødselsdagsfest for hendes venner ved trampolin parken, så der var vi indtil kl. 17. Bagefter hendes fest tog vi hen og spillede lasertag hvilket var sindssygt sjovt! Det er vildt hvor svært det egentlig er og hvordan man bruger taktik der i mørket blandt 39 andre personer! Da vi kom hjem åbnede hun hendes fødselsdagsgaver og så slappede vi bare af.








D. 4 Januar skulle vi til en udvekslingsstudent middag med de 4 andre udvekslingsstudenter fra mit område. Jeg brugte næsten hele dagen på at lave risalamande (som jeg heller aldrig har prøvet at lave før). Jeg fik et kæmpe portion som jeg så medbragte kl. 17. Alle havde medbragt 2 retter, hvor en af dem var fra deres værtsland, så vi havde mad fra Tyskland, Italien, Mexico, Frankrig og Danmark! :)
Det smagte alt sammen super godt og det var dejligt at se hinanden igen!
Alle var forresten vilde med risalamanden, så det var super godt, at det ikke var en fiasko! De sidste par dage har vi haft det for dessert, da jeg havde lavet sådan en stor portion!




Jeg syntes, at december måned fløj afsted alt for hurtigt - dog havde jeg en super god måned med mange dejlige aktiviteter! Som jeg ikke nævnte i dette indlæg, så var jeg også 1 uge i Disney World, Florida! Det var en meget dejlig uge, hvor jeg tog en million billeder og havde en masse sjov. Jeg vil gerne skrive om det i et seperat indlæg, så det kan jeg forhåbentlig snart få gjort!
Min jul var anderledes, men god og jeg er glad for, at jeg havde chancen for at opleve noget anderledes! Jeg savnede dog julemaden og min familie. <3 Min juleferie var også super god, så jeg kan ikke klage!

Jeg håber, at I alle havde en dejlig jul!