søndag den 5. oktober 2014

Forlænget weekend - d. 18-21 sep.

Hallo hallo! Dette kommer til at være et laaangt indlæg med mange billeder, så bær over med mig!

Vi havde forlænget weekend i sidste uge, idet at vi havde fri fra skole torsdag og fredag pg. af holiday og lærerdag - jeg klager ikke! Det var super dejligt at have fri fra skole, så jeg kunne lave og udforske nogle andre ting end ligninger og spanske ord. (Okay, jeg elsker faktisk spansk timerne - men ikke matematikken! ;)

Torsdag havde vi planlagt en tur til Philadelphia i Pennsylvania, så vi pakkede mad til frokost og så var vi ellers på landevejen (.. eller motorvejen - vi kører altid på motorvej her haha). Det var en 2,5 timers kørsel hver vej, så med et stop på Starbucks på vejen, så var det slet ikke slemt. (Starbucks er seriøst blevet min craving..)
Vejret var ikke specielt godt med grå himmel og regn/regndryp, men det gjorde ikke så meget - vi havde en god dag alligevel.



Vi gik rundt og så forskellige historiske ting - Philadelphia er en meget historisk by! Vi så bla. Independence Hall, hvor bla. The Declaration of Independence er blevet underskrevet, The Liberty Bell og The United States Mint; hvor vi kunne se hvordan de laver penge. Det var faktisk ganske interessant! (Man måtte desværre ikke tage billeder...)

The Independence hall 





 Læg mærke til "Athenæum of Philadelphia" og hvordan de har sammensat et a og e haha. 


Og her er der så nogle andre billeder fra gaderne og af os:




Dette var et mere beboet og "beskidt" sted - men jeg kunne godt lide det (sikkert fordi, at jeg er vant til Thailand og Vietnam)


Til frokost skulle vi have en "Cheese steak", jeg ved ikke hvad jeg forventede det var - måske en steak på en restaurant? Men nej.. I stedet var det en rigtig amerikansk stor juicy sandwich med massere af ost og kød.. Jeg var lidt (meget?) skeptisk, som i nok kan se på billederne haha. Den var ikke så slem og smagte faktisk okay. Og som i også kan se på billederne, skulle vi selvfølgelig smage en sandwich fra to forskellige steder.





Senere på dagen, kom jeg på den ide, at joine the license plate challenge - altså prøve at tage billeder af nummerplader fra forskellige stater! Jeg har omkring 12 nu, så der er stadig en del to go! Jeg vil uploade billederne af mig og nummerpladerne på et andet tidspunkt. :) 

Fredag skulle Mariah på arbejde, så hun tog børnene med sig (de ville gerne lege med deres venner) og så var det ellers bare Michael og jeg. Jeg havde stadigvæk træning kl. 15, så det begrænsede os lidt i muligheder, men vi blev enige om at tage til Baltimore.
Jeg vågnede kl. 7 og prøvede så at lægge mig til at sove indtil kl. 8.30, hvor jeg havde sat mit ur til. Kl. 8.30 kom Michael ind med te - og jeg faldt så i søvn igen.. Så jeg åbnede først mine øjne kl. 11 igen og så måtte jeg ellers beklage, at jeg ikke var stået op.
Vi måtte så ændre vores planer, og valgte så i stedet at tage til Frederick.
Det var en smuk dag og vejret var virkelig godt, så vi tog massere af billeder. Der var en jazz koncert langs vandet, og det gjorde stemningen endnu bedre!


Ved billedet til højre prøvede jeg at læne mig over kanten - i kan selv bedømme hvor vellykket det var haha ;)






Til frokost smuttede vi ind på en Cubansk restaurant for at prøve noget anderledes. Vi fik nogle sandwiches, som var virkelig lækre! Derefter havde vi meget travlt, da vi skulle nå at komme tilbage til min træning. Turen til Frederick tog omkring 30 min, mens det tog os over 45 min at komme tilbage, da vi blev ved med at være uheldige - manglede benzin, en bil foran os gik i stå osv. haha - så jeg kom for sent til træning.. 

Vi havde en kort træning, da det var "pre-meet" (træning dagen før en konkurrence). Bagefter træning tog vi hjem til en til fra holdet til et pasta party og spiste og spiste. 


 Og senere på aftenen, hvor jeg tog disse billeder - de er så søde! 

 Lørdag havde jeg et meet hvor det gik godt! Om aftenen kom Gabby over til en hygge aften. Mariah og Michael havde lavet lækkert mad til os, og så smuttede så ellers på restaurant. Da de kom tilbage spiste vi "Short cakes with strawberries" og det italienske is, som Gaby havde medbragt - det var så lækkert! Så satte Gabby og jeg os ellers ind i stuen og så en film (.. mens vi spiste mere is haha).

Det var en virkelig god aften, og vi fik snakket sammen, som man ikke har mulighed for i skolen/til træning.

Søndag kørte Michael, Ryan, Kelsey og jeg til en "trampoline park", hvilket var super sjovt!! Vi havde købt for 45 min, og så spillede vi ellers dodgeball, hoppede osv. Derefter tog vi til fitness centeret Merritt hvor vi svømmede i deres pools.





 Weekenden var SÅ god, og det var super lækkert lige at have 4 dage fri. Vi lavede meget mere lørdag/søndag end hvad jeg har skrevet, men jeg kan simpelthen ikke huske det.. :( (Så dette er hvorfor, jeg burde opdatere oftere!!)





mandag den 22. september 2014

1 måned - opsummering!!

I dag er en meget særlig dag.. Da jeg nu har været her i en måned! Tiden er simpelthen gået så hurtigt, og jeg kan slet ikke forstå, at jeg har været i 4 uger allerede! Nu hvor at jeg har været her i en måned, så vil jeg prøve at lave en opsummering på hvordan jeg har det.

Familien: 
Jeg er så taknemmelig for, at the Shifmans valgte mig! Jeg har virkelig været heldig her. Jeg er et stort familiemenneske, så det, at jeg føler mig hjemme og har det godt med dem betyder virkelig meget for mig! Ryan og Kelsey vil stadigvæk rigtig gerne sidde ved siden af mig når vi spiser, og de elsker når vi laver aktiviteter sammen. Vi snakker om mange ting i familien, og de vil virkelig gøre en masse ting for, at mit år bliver godt - så der er jeg virkelig heldig og er så taknemmlig for det!!

Billede fra i torsdags - så skønne unger


Skolen: 
Skolen fylder virkelig meget i hverdagen, og jeg tilbringer omkring 10 timer på den hver dag! Jeg snakker med mange forskellige mennesker hver dag, men der er tilgengæld også mange, som jeg ikke ser, da skolen er ret stor og har omkring 1200 elever. Men skolen er en stor ting her rent socialt og der er mange forskellige aktiviteter på den. I starten havde jeg lidt problemer med mine tests i skolen og mine karakterer svaredede måske til et 7-tal. Men her i den sidste uges tid er alt begyndt at blive bedre og det skinner også af på mine karakterer! Vi har tests flere gange om ugen i forskellige fag og hver tests har en indflydelse på din samlede karakter. I min sidste matematiktest fik jeg 101,5% rigtigt! Grunden til, at tallet er over 100% er fordi, at gennemsnittet af eleverne i klassen ikke klarede testen så godt - så derfor "curved" læreren testen, så alles karakter ville blive højere. (Tror at jeg havde 94% før det). Men jeg var enten eleven med den højeste eller næsthøjeste karakter.. ;)





Venner: 
Jeg snakker som sagt med en masse forskellige og folk er interesserede i Danmark. Jeg har ikke virkelig tætte venskaber endnu, men jeg har været til en sleepover og haft en veninde ovre, så det går fremad! Generelt vil jeg sige, at drenge og piger er mere adskilt her, men der er selvfølgelig også venskaber på tværs af kønnene. Cross country er virkelig godt socialt, hvilket jeg også vil komme ind på senere.

Engelsk: 
Mit engelsk er helt klart blevet bedre (alt andet ville være mærkeligt..) Bare de to første dage kunne jeg mærke, at det blev mere naturligt at snakke engelsk og så gik det ellers lidt fremad. Så var der lige en periode hvor jeg følte, at det var det samme, men nu føler jeg, at det udvikler sig igen. Mit ordforråd er blevet større (fx i timerne og til cross country) og det er virkelig naturligt nu at snakke engelsk. Min accent føler jeg heller ikke er lige så "tyk"/slem mere - selvfølgelig er den der, men den er ikke lige så skingerende som den var i starten. Btw, folk elsker min accent haha! Der er mange som kommer hen til mig fordi, at de overhører en samtale mellem mig og en anden, og så kommer de og afbryder og siger: "Wow I love your accent! Where are you from?", og det kan så være en samtalestarter! Jeg skal ikke koncentrere mig så meget mere på at lytte og svare i samtaler og det er generelt mere flydende. Da jeg fx snakkede med Luca (min lillebror) over facetime i dag, var det sindssygt forvirrende for mig at have en samtale med ham på dansk, og jeg var hele tiden ved at slå over i engelsk! Men det var sjovt, at det var sådan, men også lidt irriterende, at jeg ikke bare kunne snakke på engelsk i stedet for på dansk haha :P

Cross country: 
Puha. Det er sindssygt hårdt - men også sjovt (til tider ikke særlig sjovt haha). Jeg løber mange km hver dag og har workouts med fx core og hill sprints ca. 2 gange om ugen. Jeg træner 6 gange om ugen og har så en fridag. Mine tider til konkurrencerne forbedre sig hver uge! Min første tid var som sagt omkring 33 min, 2. gang omkring 28.30 og i går 27.02! Så jeg håber virkelig, at den vil gå endnu mere ned i næste uge. Der er mange på vores hold, og vi har som sagt også pasta party dagen før en konkurrence. Jeg er så glad for, at jeg valgte at dyrke cross country, for alle er så søde og der er bare rigtig meget socialt i det. Selvom alle løber for dem selv til konkurrencerne, så er der virkelig meget opbakning. Både var forældre, dem fra holdet og fra vores trænere. Så det syntes jeg er virkelig fedt - det betyder meget, at folk råber en navn og siger opmuntrende ting, når man løber forbi dem!

En del af holdet - vi havde temadag dagen før konkurrencen - pyjamas pants! 



Tan: 
Ja TAN! Min kulør fortjener simpelthen et punkt for sig selv. Folk som kender mig ved, at jeg ikke bliver brun særlig nemt, og at jeg derfor altid bliver meget begejstret når det sker. Fordi at jeg tilbringer timer i solen hver dag, så har jeg fået farve! Og jeg elsker det! Jeg har fået nogle kommentarer på det -  både fra mine forældre og bedste veninde (over skype), men også flere forskellige her! Yay, yay, yay!



Hjemve: 
Noget som jeg var forberedt på, at ville dukke op før eller siden gennem mit år. Jeg har haft hjemve, og det har ikke været særlig sjovt. Heldigvis var det kun 2 dage for måske 1 uge eller 2 uger siden, men hver gang jeg tænkte på min familie fik jeg tårer i øjnene. Jeg snakkede lidt med Mariah og Michael om det, og så gik det stille og roligt over. Jeg kan mærke, at morgenerne er slemmest, da det er der hvor jeg typisk kommer til at tænke på DK, når nu jeg er alene og gør mig klar eller sidder i skolebussen. Bare en sms eller snap om morgenen gør mig sindssyg glad, men samtidigt kan det også give mig våde øjne nogle gange. Jeg prøver ikke at tænke på det om morgenen, men i stedet bare nyde, at jeg er her og så tænke på DK i løbet af dagen.

Jeg regner med at lave et lignende indlæg i næste måned - håber at der er stemning for det, om ikke andet, så jeg vil kunne bruge disse indlæg når jeg kommer hjem, for at følge min udvikling. :) 









torsdag den 18. september 2014

1. & 2. meet/konkurrence

Hej - så er der endelig et indlæg igen! ;)
Selvom jeg gerne vil have det i kronologisk rækkefølge, så får i altså et indlæg om mine første løbe konkurrencer før et indlæg om min sidste weekend haha. 

Onsdag havde jeg mit første meet (som det hedder). Vi fik fri fra skole 30 min før tid og så steg hele holdet på 2 skolebusser og kørte ud til vores "Mountain Run" meet. 
Dagen før var jeg så nervøs.. Jeg havde bare lyst til at blive hjemme i stedet for at løbe, da jeg ikke følte, at jeg var klar, men om onsdagen var den nervøsitet heldigvis forsvundet! Vi gik løberuten på 5 km og opvarmnede og så skulle vi ellers stille os klar på startlinjen.


Alle hold har et varsity (1. hold) og et junior varsity (jv = 2. hold). Varsity er de hurtigste 7 løbere fra hver skole og JV er alle andre. Jeg er på JV. 

Dette løb var et af de hårdeste ruter i løbet af sæsonen fordi, at ruten havde en bakke som var uendelig lang og havde en meget høj stigning. Udover det var der mange mindre bakker og et ujævnt terræn. 

Jeg havde et virkelig godt løb... Jeg prøvede at lade være med at tænke over de andre løberes pace's og bare følge min egen og det gik! 
Jeg har fundet ud af, at jeg generelt er bedre til at sprinte og løbe hurtigt på en kort distance, end at skulle gemme på min energi og så løbe langt.. Så derfor var min taktik at løbe langsomt, så jeg ikke mistede alt min energi i starten. 

Min tid var virkelig ikke god = 32 min og 55 sek, men jeg havde et godt løb og det var det vigtigste for mig.

Dagen før hvert meet har vi et "pasta party". En fra holdet åbner sit hus, og så kommer hele holdet ellers og spiser (og spiser og spiser...) Der er massere af pasta og salat og så ellers frugt til dessert (kagen er blevet afskaffet i år..) Så det er super hyggeligt. Disse billeder er fra første pasta party:




Lørdag havde jeg så mit andet meet. Dette var også 5 km langt (alle meets er den distance..). Ruten var kedelig og ensformig, da det foregik på en skole og man derfor skulle løbe rundt om forskellige sportsbaner og sådan 2 gange. (Ca. 2,5 km pr. gang) 
Det begyndte at regne ca. 30 min før mit løb og fortsatte ellers igennem hele løbet, så jeg blev drivvåd! Denne gang løb jeg løbet på 28 min og 20 sek. så jeg var ca. 4,5 min hurtigere denne gang!! 
Tiden er stadig ikke god nok, så jeg håber, at jeg kan få den sat ned med nogle minutter! 
Men når nu man tænker over, at jeg kun har trænet i 2,5 uge, så syntes jeg, at tiden er ok ;) 



Lige før løbet



Starten af løbet - læg mærke til paraplyerne i baggrunden! 


(Jeg er virkelig ikke så stor haha.. Min t-shirt er bare alt for stor, da der ikke var flere i min størrelse tilbage ;) ) 

Awards til sidst - igen, læg mærke til paraplyerne! 

Apropros billedet hvor jeg ser stor ud - jeg har faktisk tabt mig siden, jeg er ankommet! (Ca. 2 kg) Syntes lige at jeg ville fortælle det, så folk ikke går rundt i DK og spekulerer over, om jeg mon allerede har taget 10 kg på haha!










søndag den 31. august 2014

Skole og Cross Country

Jeg startede jo i skole i mandags og har derfor gået i skolen i en uge, så det er vidst ved at være på tide, at i høre om min daglige gang der! Jeg står op kl. 5.45 og tager skolebussen kl. 6.44 (!!)

Mit første skema var:
Intro to foods, Advisory, Team Sports, Algebra 2 og Spanish 1

Men allerede den første dag under lunch, gik jeg ind til min counselor og bad om at ændre min foods class. Det var ikke en god klasse for mig, og jeg havde en dårlig mavefornemmelse omkring den (og så var eksamen at lave en omelet!!) - det viste sig at være et super valg at ændre den klasse! Jeg har nu Health i stedet med en god lærer, søde klassekammerater og bare en god klasse generelt.

Health class: 
Jeg troede i starten, at det fagligt var omkring mad, men det er det ikke. Det kommer til at handle om forskelle aspekter af det mentale, det fysiske, det følelsesmæssige, det sociale og det spirituelle helbred. Så vi har indtil videre bla.  snakket om de problemer nogle af de studerende på skolen har og har kigget på Maslows behovspyramide.

Advisory 11:
Obligatorisk klasse om alle har. Jeg er en junior, så hele klassen er 11 graders.  (klassetrinene går 9, 10, 11 - junior og 12). Vi har en fantastisk lærer og alle i klassen er også rigtig søde. Det er en time hvor vi får vigtige papirer og meddelelser, har mulighed for at lave lektier og ellers sidder vi bare og snakker sammen.

Team Sports: 
Vi starter med at have en militæragtig opvarmning med 2 andre idrætsklasser. Det gør rimelig ondt, når nu man stadig kan mærke, at man løb to timer dagen før. Derefter laver vi en team sport, fx softball og en form for kickball (??). Jeg er forresten ok god til softball, så det er meget nice! Det er en god time, og jeg snakker med flere rigtig søde piger i den klasse.

(Lunch)
Klokken 12.30 har jeg frokost, så det er ret sent. Der er 4 forskellige frokosttidspunkter, og jeg har den sidste pg. at jeg har en sportsklasse.

Algebra 2/Algebra 1:
Dernest algebra (matematik)... Puha. Læreren er 1.99 cm høj og ret tynd og har briller. Han er egentlig meget sjov, men har en mærkelig humor haha. Selve faget er virkelig nitten. Jeg fatter nada - hverken sproget eller selve matematikken. Vi har/havde om ting jeg endnu ikke har lært i Danmark og så gør det det virkelig ikke bedre, at der er en masse ord jeg ikke forstår - Det er den eneste klasse hvor jeg faktisk havde problemer med mit engelsk. Hele ugen har jeg kæmpet med at ændre den klasse til en nemmere en, meeen det ville min lærer ikke lade mig.. Så hver dag har jeg kæmpet med at skulle sidde og prøve at forstå noget jeg ikke forstår i 80 min. MEN: torsdag aften snakket jeg med Mariah og Michael om, at vi blev nødt til at finde ud af noget, og den efterfølgende dag ringede de min counselor op. Selvom hun også strid imod, fik vi det ændret til Algebra 1. Det er en meget nemmere klasse med godt nok lidt yngre studerende, men det er meget bedre!

Spanish 1: 
Sidste time er spansk. Det er gennemsnitligt også lidt yngre elever fordi, at det er en begynderklasse, men jeg nyder denne time. Læreren er virkelig sød og kan snakke mange forskellige sprog. Udover at hun lærer os spansk, så kommer der også noget engelsk grammatik ind i det - så det er jo super godt for mig hahaha! Og hvis der fx er nogle engelske ord i den klasse jeg ikke forstår, så kan jeg bare spørge hende.

Skolen ender klokken 14.20 og så løber de fleste ellers ud til skolebusserne - men ikke mig; for jeg har Cross County klokken 15! Det er som sagt konkurrence løb og vi kommer til at have nogle stævner i løbet af efteråret. Alle på holdet er ekstremt søde og hvis man ser bort fra, at det er super hårdt, så er det virkelig godt. Træningen varer 2 timer og vi laver forskellige ting i løbet af de 2 timer. Først er der opvarmning og så bliver vi sendt ud at løbe fx. i 30-50 min. Dernæst er der så en anden aktivitet og til sidst strækker vi ud.
Første dag var i onsdags og i løbet af den dag løb jeg 8 km. (Og hvis der er nogle der er i tvivl, så var det ret svært at gå derefter!!!

Jeg snakker med virkelig mange forskellige mennesker i løbet af en dag, og jeg har hørt så mange forskellige navne den sidste uges tid, så det er virkelig svært at huske dem alle! Men jeg har det rigtig godt, og der har ikke været et tidspunkt, hvor jeg har siddet for mig selv på skolen i mere end et par minutter.

High school er meget forskellig fra folkeskolen og et par af forskellene er, fx at vi kalder vores lærere ved efternavn. F.eks Ms. Glabach eller Mr. Trexler - det har jeg skulle vende mig til! Ellers så er der meget kontrol på skolerne; hvis man skal på toilettet eller skal noget udenfor klasseværelset skal man have et "hall pass" af læreren.

Første skoledag

Første skoledag var frokosten gratis, så jeg ville give det en chance.. Dette var hvad jeg endte med at spise. Selve maden så ikke speciel lækker ud, så det ville jeg ikke kaste mig selv ud i - så jeg endte med en slags slush ice og kakao mælk! Nu medbringer jeg selv froskost hver dag hahaha

Et hall pass - sådan kan de se ud

Opstillet billede i spansk haha

Og nogle af skolebusserne efter skole!